Nyheder
| 18. april 2023

Generalforsamling 2023: Engagement og glæde i fællesskabet

Hornsyld Klimavarmes tredje generalforsamling var igen kendetegnet ved god tilslutning og tilfredshed. Medlemmerne var optagede af spørgsmål af praktisk karakter, særligt angående afkoblingsgebyret.

Hornsyld Klimavarmes generalforsamling den 21. marts bød på godt fremmøde og fin stemning. Eftersom flere i fællesskabet nu modtager klimavarme, var det den første generalforsamling med varmeaftagere blandt de fremmødte.

Medlemmerne udviste tilfredshed med den klimavenlige varme, men ønsket om at undgå EVIDAs afkoblingsgebyr på gas fyldte meget. Før generalforsamlingen var en vejledning om at undgå gebyret sendt rundt på maillisten.

”Energistyrelsen dækker gaskundernes afkoblingsgebyr til EVIDA, når der er penge i afkoblingspuljen. Puljen er i øjeblikket tom og afventer godkendelse af finansloven for 2023. Da Klimavarme ikke har budgetteret med at skulle afholde varmeaftagernes afkoblingsgebyr, vil det være en god idé at vente med at afkoble gas til starten af maj, når afkoblingspuljen forventelig åbner,” fortæller Rasmus Ole Hansen.

Indtil Energistyrelsen igen forventelig åbner afkoblingspuljen i starten af maj, opkræver Evida afkoblingsgebyr på 7.000 kr. hos forbrugere, der anmoder om at blive afkoblet gas. Rådet er derfor at søge om afkobling, når puljen åbner igen..

Hos Hornsyld Klimavarme sætter man stor pris på engagementet blandt deltagerne på generalforsamlingen, hvor mange bød ind med konkrete spørgsmål, også i forhold til aconto-regninger på gas. Mange har endnu ikke afmeldt gas og betaler derfor både aconto for klimavarme og gas. Her råder bestyrelsen til, at man beder om at få sat aconto-regningen til 0 kr., da forventningen jo er at afkoble gas inden næste fyringssæson. 

Velkommen til Bråskov

På generalforsamlingen kunne bestyrelsen desuden oplyse, at alle i Hornsyld og Bråskov efter planen vil være tilsluttet pr. 1. juni. Der er nu gravet i asfalten frem til Vestergårdsmarken, så der snart kan fortsættes hen til Bråskov. De kommende varmeaftagere kunne for første gang bydes velkommen som medlemmer på generalforsamlingen.

Generalforsamlingen bød ikke på ændringer i bestyrelsen, der fortsat består af Rasmus Ole Hansen, Michael Jonasen, Torben Sørensen, Morten Wind Andersen og Henrik Alleslev. Ernst & Young blev genvalgt som revisor.

13/51

Ønsker du mere information, eller vil du tilslutte dig?

reCAPTCHA is required.